BØRNE BEHANDLINGER

BØRNE BEHANDLINGER

Dit barn har – i lige så høj grad som dig – behov for et velfungerende, afbalanceret knogle-og nervesystem til at vokse og trives i livet.

Filosofien bag kranio-sakral terapi er, at kroppen har de nødvendige ressourcer og er selvkorrigerende. Hvis kroppen får de rigtige signaler, vil den rette sig selv. Derfor er det også velegnet til børn.

Kranio-sakral terapi til børn er præcise, forfinede og meget blide teknikker, der tager hensyn til at børns kranie-og knoglestruktur er anderledes end voksnes. Derfor er det også vigtigt at de bliver behandlet med særlige teknikker, som er udviklet til børn.
Til gengæld skal der mindre til at rette på på eventuelle ubalancer, jo tidligere barnet behandles. Børn tager hurtigere imod og skal ikke behandles i lige så lang tid som voksne. Og de kan behandles helt fra fødslen.

Fødslen er en voldsom proces, hvor kraniet bliver trykket sammen. For nogle børn kommer knoglerne i hovedet ikke rigtig på plads igen. Det er også muligt at barnet kommer til skade, når hovedet bliver drejet og det bliver trukket ud.

Børn taget med kejsersnit kan også ofte have kranio-sakrale problemer.

Der kan også komme kranio-sakrale problemer senere i livet som følge af f.eks. fald, slag, ulykker, sygdom eller stress.

Hvornår kan man behandle børn?

Børn kan behandles lige fra fødslen. Det skal dog understreges at det aldrig er for sent at få korrigeret skævheder og ubalancer. Det kan blot tage lidt længere tid.

Problemstillinger som kan skyldes
problemer i kranio-sakral systemet:

• Skævheder dels i kranie, dels i nakke og ryg
• Koliklignende symptomer, dvs bl.a. voldsom gråd, uforståelig gråd, krampelignende smerter i maven
• Indlærings– og koncentrationsbesvær
• Tale/sproglig forståelse
Stress, herunder bl.a hovedpine, let til gråd, søvnbesvær, koncentrationsbesvær
• Hovedpine
• Ondt i ryggen
• Dårlig trivsel, tristhed, angst
• Mangel på selvtillid
• Sengevædning
• Skæv tandstilling
• Adfærdsbetegnelser som: Autisme, Damp (ADHD), OCD
• Hyperaktivitet
• Stille børn/generthed
• Øreproblemer
• Synsproblemer

Første behandling

Tillid og tryghed er nøgleordene, når et barn er til behandling. Der bruges derfor den nødvendige tid til at skabe den gode kontakt til jeres barn, som er nødvendig hvis barnet skal føle sig tryg og kunne modtage behandling. Behandlingen foregår på barnets præmisser, og naturligvis tildels også i samarbejde med forældrene.


Generelt
 om børnebehandlinger

For næsten alle børn gælder, at de har behov for at få løsnet hele kroppen, for at de kan få en vedvarende forbedring. Behandlingen vil derfor indebære at kroppen også bliver løsnet omkring fødder, ben, bækken, ryg, skuldre og især nakken. Det hele foregår med blide, bløde hænder.
Små børn har brug for at mor eller far er til stede under hele behandlingen, mens større børn/unge kan have et ønske om at være alene (når vi har fået opbygget en gensidig forståelse). I det tilfælde kan du vente i venteværelset eller gå en tur, alt efter hvad vi aftaler.