ALT NATURLIGT ANSIGTSLØFT

HVAD ER EN NATURLIG ANSIGTSLØFTNING?

Naturligt Ansigtsløft hos DeeDee Schmidt-Pedersen, Den Indre Gaard
Et naturligt ansigtsløft (ALT behandling) er et ansigtsløft uden kirurgi. Her bliver alle ansigtsmusklerne bearbejdet for at fjerne opbygningen af spændinger. Som en sidegevinst kan man mærke en effekt i hele kroppen af ro og afspænding.

Mange vælger at få en ALT behandling hovedsageligt for at se bedre ud, og bliver glædeligt overraskede fordi de også føler større velvære og psykisk balanceret. Læs mere om ALT naturlig lifting teknik her

Udtalelser fra klienter:

” Det er ikke kun mit ansigt, mit ydre som blev forandret men også mit sind ændres – jeg bliver gladere og lettere i livet af at få ALT

” Da jeg gik ud følte jeg en lethed i hele kroppen – lidt underligt, da det jo var ansigtet, der var blevet behandlet. Jeg havde et smil på som kom helt nede fra maven. Det var som om der var blevet åbnet for en passage igennem maven og op til ansigtet og det var glæden jeg kunne mærke. Det var helt overvældende. Jeg kunne slet ikke tørre smilet af hele aftenen”

”Uden denne behandling er jeg sikker på at jeg ikke havde kunnet klare al den stress som jeg oplever dagligt på min arbejdsplads – behandlingen giver mig et frirum og nulstiller min psyke – behandlingerne skulle indgå under menneskerettigheder – til en bedre verden”

SÅDAN FOREGÅR DIN ALT BEHANDLING

Et ALT forløb består af 6 behandling på ca. 1 times varighed, hvor du bl.a. får en dyb og blid form for bindevævsmassage.

Dine behandlinger begynder med en gennemgang af huden og det underliggende bindevæv. Derefter behandles der i dybden med  dine muskler i ansigtet, hovedbunden, halsen, nakken og den øverste del af skuldrene.

Ved at frigøre det ophobede stress fra  din hud og musklerne, kan dit ansigt få et afslappet udtryk og behandlingen kan bidrage til at gøre din hud mere elastisk, musklerne mere spændstige og dit ansigtsudtryk mere imødekommende.

Denne bevægelighed – både fysiske og psykisk – gør det muligt for dig at skifte fra tunge, mørke, uharmoniske følelser til glade, lykkelige og tilfredse stemninger.

Kirugisk indgreb og botox

Ved kirurgisk indgreb fjernes rynkerne, men ansigtet stivner, hvilket ser – smukt ud på et foto, men i virkeligheden fremstår ansigtet mindre levende.

Botox – botulinum toxin, er et af verdens giftigste stoffer, og kan føre til den dødelige sygdom botulisme, bedre kendt som pølseforgiftning. I meget små doser kan det dog bruges til kosmetiske formål, da det lammer musklerne i ansigtet for en tid og dermed glatter rynkerne ud. Kilde: 24 timer

HVAD KAN EN ALT BEHANDLING OGSÅ AFHJÆLPE?

Udover et mere symmetrisk ansigt og en naturlig fylde i dit ansigt kan en ALT behandling også hjælpe dig med følgende:

  • Kæbespændinger og problemer med bidefunktionen
  • Migræne
  • Forskellige former for hovedpine
  • Vejrtrækningssystemet og åndedrætsfunktionen
  • Bihuleproblemer
  • Stress
  • Arvæv
  • Ansigtslammelser
  • Synkebesvær
  • Tinnitus
  • Trigeminus neuralgi
  • Tandarbejde (bøjleforløb og efter operationer)

Et naturligt ansigtsløft giver dig sundere hud

Din hud er opbygget af mange lag hver med deres forskellige funktioner. I de midterste lag af huden er der bl.a collagene og elastiske fibre og en geléagtig grundsubstans samt blodkar som fører næring til  dine hudceller i det lag som vi ser,- det yderste lag.

Hudcellerne i dit yderste lag deler sig hurtigt og de nydannede celler bevæger sig op mod overfladen hvor de dør for så at blive vasket af eller skalle af.
Spændinger i dine midterste lag kan klemme de små blodkar og forhindre næring at nå op til dine levende hudceller i det yderste lag. Cellerne bliver udtørrede og din hud kommer som et resultat til at se mat og livløs ud.

For at modvirke dette bruger mange mennesker mange penge på præparater for
at få deres hud til at se bedre ud. Cremer har den vigtige funktion at beskytte
huden mod udtøring, men creme i sig selv kan ikke tilføre den manglende næring til din huds celler i det yderste levende lag.

ALT har en vedvarende effekt. Der bruges en speciel teknik, som påvirker dit
bindevæv i de midterste lag af huden. Disse lag har mange nerveender og de
reagerer på et ganske let tryk – et nøjagtigt tryk i en eksakt retning som da stimulerer dine nerver til en afspænding af bindevævet. På den måde bliver blodtilførelsen til dine hudceller stimuleret og dermed øget. Dit ansigt får en naturlig glød og fylde og din hud føles elastisk og blød.